21 læsere online nu

Beslægtede emner

 

Nye udsendelser

 

Reklamer

Printer-venlig version

Arabiske-israelske dødsofre rangerer på plads nr. 49

af Gunnar Heinsohn og Daniel Pipes
FrontPageMagazine.com
8. Oktober 2007

Oprindelig engelsk tekst: Arab-Israeli Fatalities Rank 49th
Oversat afMette Thomsen

Den arabiske-israelske konflikt hævdes ofte, ikke bare af ekstremister, at udgøre verdens farligste konflikt – og følgelig bedømmes Israel som verdens mest krigeriske land.

For eksempel fortalte den britiske premierminister Tony Blair den amerikanske kongres i juli 2003, at "Terrorismen vil ikke blive besejret uden fred i Mellemøsten mellem Israel og Palæstina. Det er her, giften bliver udklækket. Det er her, ekstremister er i stand til i sindene hos et skræmmende stort antal mennesker at sammenblande sagen for en palæstinensisk stat med udslettelsen af Israel." Dette synspunkt får bl.a. mange europæere til at opfatte Israel som det mest truende land på jorden.

Men er det sandt? Det modsiger det velkendte mønster med, at frie demokratier ikke er aggressive; desuden antager det, fejlagtigt, at den arabiske-israelske konflikt figurerer blandt de mest omkostningsfulde, når det gælder tabet af liv.

For at anbringe antallet af arabiske-israelske dødsofre i deres rette sammenhæng har den ene af de to forfattere, Gunnar Heinsohn, udarbejdet en statistik med henblik på at rangordne konflikter siden 1950 efter antallet af menneskelige tab, som de har medført. Læg mærke til, hvor langt nede på listen faktoren anført med fed skrift optræder.

Konflikter siden 1950 med over 10.000 døde*

1

40.000.000

Det Kommunistiske Kina, 1949-76 (direkte drab, menneskeskabt hungersnød, fangelejre)

2

10.000.000

Sovjetblokken: sen-stalinisme, 1950-53; post-stalinisme, indtil 1987 (mest Gulag-fangelejre)

3

4.000.000

Etiopien, 1962-92: kommunister, kunstigt fremkaldt hungersnød, folkedrab

4

3.800.000

Zaire (Congo-Kinshasa): 1967-68; 1977-78; 1992-95; 1998-i dag

5

2.800.000

Korea-krigen, 1950-53

6

1.900.000

Sudan, 1955-72; 1983-2006 (borgerkrige, folkedrab)

7

1.870.000

Cambodia: Khmer Rouge 1975-79; borgerkrig 1978-91

8

1.800.000

Vietnam-krigen, 1954-75

9

1.800.000

Afghanistan: sovjetiske og interne gruppedrab, Taliban 1980-2001

10

1.250.000

Vest-Pakistans massakrer i Øst-Pakistan (Bangladesh 1971)

11

1.100.000

Nigeria, 1966-79 (Biafra); 1993-i dag

12

1.100.000

Mozambique, 1964-70 (30.000) + efter Portugals tilbagetrækning 1976-92

13

1.000.000

Iran-Irak-krigen, 1980-88

14

900.000

Rwandas folkedrab, 1994

15

875.000

Algeriet: imod Frankrig 1954-62 (675.000); mellem islamister og regeringen 1991-2006 (200.000)

16

850.000

Uganda, 1971-79; 1981-85; 1994-i dag

17

650.000

Indonesien: marxister 1965-66 (450.000); Øst-Timor, Papua, Aceh etc, 1969-i dag (200.000)

18

580.000

Angola: krigen mod Portugal 1961-72 (80.000); efter Portugals tilbagetrækning (1972-2002)

19

500.000

Brazilien mod sine indianere, frem til 1999

20

430.000

Vietnam, efter krigens ophør i 1975 (eget folk; bådflygtninge)

21

400.000

Indokina: imod Frankrig, 1945-54

22

400.000

Burundi, 1959-i dag (tutsier/hutuer)

23

400.000

Somalia, 1991-i dag

24

400.000

Nord-Korea frem til 2006 (eget folk)

25

300.000

Kurdere i Irak, Iran, Tyrkiet, 1980'erne-1990'erne

26

300.000

Irak, 1970-2003 (Saddam imod minoriteter)

27

240.000

Columbia, 1946-58; 1964-i dag

28

200.000

Jugoslavien, Titos regime, 1944-80

29

200.000

Guatemala, 1960-96

30

190.000

Laos, 1975-90

31

175.000

Serbien imod Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Kosovo, 1991-1999

32

150.000

Rumænien, 1949-99 (eget folk)

33

150.000

Liberia, 1989-97

34

140.000

Rusland imod Tjetenien, 1994-i dag

35

150.000

Libanons borgerkrig, 1975-90

36

140.000

Kuwait-krigen, 1990-91

37

130.000

Filippinerne: 1946-54 (10.000); 1972-i dag (120.000)

38

130.000

Burma/Myanmar, 1948-i dag

39

100.000

Nord-Yemen, 1962-70

40

100.000

Sierra Leone, 1991-i dag

41

100.000

Albanien, 1945-91 (eget folk)

42

80.000

Iran, 1978-79 (revolution)

43

75.000

Irak, 2003-i dag (indenrigs)

44

75.000

El Salvador, 1975-92

45

70.000

Eritrea imod Etiopien, 1998-2000

46

68.000

Sri Lanka, 1997-i dag

47

60.000

Zimbabwe, 1966-79; 1980-i dag

48

60.000

Nicaragua, 1972-91 (marxister/indfødte etc,)

49

51.000

Arabisk-israelsk konflikt 1950-i dag

50

50.000

Nord-Vietnam, 1954-75 (eget folk)

51

50.000

Tajikistan, 1992-96 (sekularister imod islamister)

52

50.000

Ækvatorial Guinea, 1969-79

53

50.000

Peru, 1980-2000

54

50.000

Guinea, 1958-84

55

40.000

Tchad, 1982-90

56

30.000

Bulgarien, 1948-89 (eget folk)

57

30.000

Rhodesia, 1972-79

58

30.000

Argentina, 1976-83 (eget folk)

59

27.000

Ungarn, 1948-89 (eget folk)

60

26.000

Kashmirs uafhængighed, 1989-i dag

61

25.000

Jordans regering versus palæstinensere, 1970-71 (Sorte September)

62

22.000

Polen, 1948-89 (eget folk)

63

20.000

Syrien, 1982 (imod islamister i Hama)

64

20.000

Kinesisk-vietnamesisk krig, 1979

65

19.000

Marokko: krigen imod Frankrig, 1953-56 (3.000) og i Vest-Sahara, 1975-i dag (16.000)

66

18.000

Republikken Congo, 1997-99

67

10.000

Syd-Yemen, 1986 (borgerkrig)

*Alle tal er afrundede. Kilder: Brzezinski, Z., Out of Control: Global Turmoil on the Eve of the Twenty-first Century, 1993; Courtois, S., Le Livre Noir du Communism, 1997; Heinsohn, G., Lexikon der Völkermorde, 1999, 2nd ed.; Heinsohn, G., Söhne und Weltmacht, 2006, 8th ed.; Rummel. R., Death by Government, 1994; Small, M. and Singer, J.D., Resort to Arms: International and Civil Wars 1816-1980, 1982; White, M., "Death Tolls for the Major Wars and Atrocities of the Twentieth Century," 2003.

Mao Tse-Tung, så langt den største morder efter 1950.

Denne uhyggelige opgørelse angiver således det totale antal døde i konflikter siden 1950 til omkring 85.000.000. Ud af denne sum omfatter antallet af døde i den arabiske-israelske konflikt siden 1950 32.000 døde på grund af arabiske staters angreb og 19.000 på grund af palæstinensiske angreb eller 51.000 i alt. Arabere udgør groft set 35.000 af disse døde, og jødiske israelere udgør 16.000.

Disse tal betyder, at tabene i de arabiske-israelske kampe siden 1950 beløber sig til kun 0,06 procent af det totale antal døde i alle konflikter i denne periode. Mere grafisk fremstillet er kun 1 ud af godt 1.700 personer, der er blevet dræbt i konflikter siden 1950, død på grund af arabiske-israelske kampe.

(En tilføjelse af de 11.000 personer, der blev dræbt i den israelske uafhængighedskrig, 1947-49, bestående af 5.000 arabere og 6.000 israelske jøder, ændrer ikke markant ved disse tal.)

Set i et andet perspektiv, så er godt 11.000.000 muslimer blevet dræbt ved vold siden 1948, ud af hvilke de 35.000, eller 0,3 procent, er døde under de tres års kampe mod Israel, eller kun 1 ud af hver 315 muslimske døde. Derimod er over 90 procent af de 11 millioner, som forsvandt, blevet dræbt af andre muslimer.

Kommentarer: (1) Trods den arabiske-israelske konflikts relative ikke-dødelighed vil dens navnkundighed, velkendthed, kompleksitet og diplomatiske centralitet sandsynligvis give den en fortsat overdreven betydning i den globale fantasi. Og Israels rygte vil fortsat betale prisen. (2) Alligevel hjælper det at pege på 1-ud af-1.700-statistikken som et korrektiv i det håb, at denne virkelighed en dag vil blive registreret og tillade den arabiske-israelske konflikt at synke ned til sin retmæssige, mindre plads i verdenspolitikken.

Professor Heinsohn er direktør for Raphael-Lemkin-Institut für Xenophobie- und Genozidforschung ved universitetet i Bremen. Mr. Pipes er direktør for Middle East Forum.

Beslægtede emner: Den arabisk-israelske konflikt & diplomatiet

Reklamer